Kom og del en hyggelig krea-formiddag med andre mødre i selskab med efterfødselsvejleder & kreativ facilitator Marie Skjøtt fra Moderværk.
Temaet denne gang er: Perleworkshop - lav f.eks. et mor/barn armbånd eller halskæde.
Der vil være perler (seed beads) fra Smyks til rådighed i et stort udvalg af farver samt snor & låse. Perler af ægte krystal/sten kan tilkøbes på dagen.
Du er også altid velkommen til at tage dit eget krea-projekt med - Marie sætter blot rammen og guider dig, som måske er nybegynder eller søger inspiration.
Undervejs vil Marie dele forskellige refleksionsspørgsmål og sætte rammen om en fælles samtale om det, der fylder for jer i jeres moderskab.
Kombinationen af samtale & det kreative kan skabe et helt særligt rum:
“Det er som om samtalen bliver mere nærværende med håndværk i hånden.” ~ ord fra en tidligere deltager.
Prisen inkluderer en dejlig varm kop stempelkaffe samt materialer til armbånd/halskæder.
(Det vil også være muligt at tilkøbe perler af ægte krystal/sten på dagen)
Der kan desuden købes mad og andre drikkevarer i caféen.
Om Marie
Marie Skjøtt er certificeret efterfødselsvejleder og har desuden en baggrund som kandidat i Moderne kultur og kulturformidling.
Marie brænder for at skabe rum for mødre med plads til at nyde, fordybe sig kreativt & samtidig få plads og luft til at dele tanker og refleksioner over dét, som fylder i moderskabet i netop den sæson, du står i.
Læs mere om Marie på instagram @modervaerk
Krea- & samtalesalon afholdes 2 gange om måneden hos BørneBoblen.
Eventet er en del af Mors Kultursalon - et koncept skabt af Marie fra Moderværk.
